Frisk hjemmet op med en omgang maling

Forårets farver i dit hjem

Sneen smelter på grenene, og solen titter frem. Det har været vinter i månedsvis, og nu begynder temperaturen endelig at kravle derop ad. Fuglene er begyndt at finde vej til haven, og du hører livsbekræftende fuglefløjt når solen skinner allermest. Det er ikke forår endnu, men der går ikke længe, og du kan allerede nu se frem til mange dejlige måneder badet i forår, sommer og sensommer. Din have kommer til at tage farve, mange flotte farver fra blomster, planter og insekter. Det hele springer ud, men hvad med dit hjem? Skal det forblive som det har været hele vinteren, blot uden julepynt, eller skal det også friskes op med forårets komme?

Forårsrengøring og et lag maling

Der er en grund til at vi har dette udtryk, forårsrengøring. Det føles nemlig så rigtigt og naturligt at gøre hovedrent når vi når til foråret. Det er både fordi vi gerne vil have et hjem der ånder, men også fordi alt det sollys gør, at man ser støvet og snavset, hvilket man ikke gjorde under den mørke vinter. Forårsrengøring kan absolut anbefales, men det kan også anbefales at kombinere denne med et lag frisk maling på væggene. Når først man går i dybden med rengøringen, og flytter alle møbler og så videre, så er der ikke så meget der skal gøres for også at få væggene med. Og vi vasker jo ikke vægge, der er ikke noget man kan gøre hvad angår rengøring for at få dem frisket op. Vi bliver nødt til at male dem, men af en eller anden mærkelig årsag, så gør vi det meget sjældent. Vi maler næsten kun når vi flytter ind eller flytter ud. Men det er en synd og skam.

Få det gjort af en prof

Det kan være meget at bide over, både at skulle gøre hovedrent, og at skulle male, og det vil vi heller ikke anbefale. Det er desuden heller ikke nemt at male, og at male ordentligt, det kan de færreste amatører. Der er en uddannelse bag faget, så der er god grund til at tro at fagfolkene har styr på det til en grad vi ikke kan konkurrere med. Nu til dags er det blevet rigtig nemt at finde en maler, men sider på nettet hvor man kan indhente tilbud fra op til tre maler på en gang. Under alle omstændigheder, så er der mange gode grunde til at bruge pengene på at få malet ordentligt, og så bruge din energi på at gøre rent, og eventuelt tage stilling til hele indretningen, nu du er i gang. Det er det bedste tidspunkt at gøre det, da en gang maling og en forårsrengøring efterlader dit hjem så purt og åbent for nye potentialer som det overhovedet kan være. Tag eventuelt inspiration i naturen og dens farver og former. Måske har du ting og sager du ikke benytter, der trækker indtrykket ned i dit hjem. Få dem pakket væk, og vælg et mere enkelt og indbydende design af dit hjem. Held og lykke!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.